761

"Tøsefodbold" i Billund IF (Informationsmøde den 24. februar kl. 19.00)

Billund IF
19. februar 2011 - 22:55 af: H.P.

Er du pige, kvinde, kone, dame, er du over 18 år og kunne du tænke dig at spille fodbold? Så undersøger vi nu muligheden for at lave et hold til dig i Billund IF Fodbold.

Vi har næsten alt i Billund IF Fodbold. Vi har et flot Idrætscenter, super omklædnings faciliteter, et flot stadion, gode træningsforhold, rigtig mange dygtige trænere og endnu flere dygtige fodboldspillere MEN vi mangler et kvinde fodboldhold.

Vi har pt. et super dygtig 7- "mands" kvindehold i Billund, men det er desværre fyldt op, og derfor er det svært for nye spillere at få lidt spilletid på holdet.

Interessen for pigefodbold i Danmark er stigende, det er den også i Billund. Vi har de seneste år fået mange flere pigespillere i Billund IF. Vi har i dag pigehold lige fra U7 til U18 og sidste års fodboldskole satte rekord m.h.t. antallet af deltagende piger. Pga. vores fokus på pigefodbold blev vi i 2009 udnævnt til "Årets pigeklub" i JBU region 4.

F
lere gange hvert år tager vores pigetrænere og pigespillere sammen til Vejle for at se det Danske kvindelandshold spille deres landskampe på Vejle Stadion.

I Billund IF Fodbold tror vi ikke på, at "der er så meget, som kvinder ikke forstår" når det gælder fodbold og derfor afholder vi torsdag den 24. februar kl. 19.00 et informationsmøde i Billund Idrætscenter for alle piger over 18 år, der kunne tænke sig at spille fodbold.

Vi håber på, at rigtig mange vil drible op i Idrætscenteret på torsdag, slutter Brian Lund fra Billund IF Fodbold.

Yderligere information:

Brian Lund, Billund IF - Fodbold, 22 70 11 08.
Støt vores sponsorer!