For engangs skyld var der hjemmebanefordel for Billund holdene i JBU turneringerne. Og det kvitterede drengene for med nogle flotte kampe og fighter vilje.
U10 Drenge
U10 drenge mødte i første kamp Varde IF2. Og efter at have været bagud med 2 mål fik Billund rettet op på resultatet, så den endte 2-2, hvilket faktisk var første gang, vi ikke tabte stævnets første kamp :-)
Anden kamp var mod Tarp 1. Her var det Billund, der var foran 2-0, men Tarp fik sat en skarpskytte på banen i slutningen af kampen, så den også endte 2-2.
Sidste kamp mod Tarp 2 blev alt krudtet brændt af, hvilket resulterede i en 5-1 sejr til Billund.
Spillere for Billund var: Jonas Mortensen, Johannes Nyland Haahr, Thomas Nielsen, Emil Schmidt, Simon Brochmann, Frederik Guldborg og Emil H. Hansen.
U13 Drenge
U13 drenge spiller deres første stævne sæson og har iflg. træner Lars Risager gjort sig mange erfaringer ved de første par stævner.
Første kamp mod Horne IF endte efter en meget jævnbyrdig kamp 2-2. Herefter løb Billund holdet ind i 2 knebne 1 måls nederlag til henholdsvis Næsbjerg og Bække. Især var det tæt på at få uafgjort mod Næsbjerg, som ellers er ubesejret i denne sæson.
Sidste kamp endte med en fortjent 4-1 sejr over Agerbæk SF.
Spillere for Billund var: Mark, Mathias D, Andreas, Mathias Dahl, Peter, Kristian og Viktor