761

Dato for trekantstævne 2012

Billund IF
2. oktober 2011 - 13:54 af: H.P.

Bestyrelsen i fodboldafdelingen har netop afholdt evalueringsmøde for dette års Trekantstævne i Ubberud. Det var første gang Billund deltog i dette stævne, og vi skulle nu bekræfte, at vi gerne vil være med igen i 2012.

Mødet blev afholdt i Brædstrup - som også blev valgt til værtsby for stævnet den 16. - 17. Juni 2012. Stævnet forbliver et trekantsstævne med deltagelse af Brædstrup, Ubberud og Billund, men værtsbyen har mulighed for at invitere naboklubber til at deltage i det omfang, at puljer skal fyldes op, og banekapaciteten tillader det.

Billund IF - Fodbold kan således se frem til at skulle være værtsby for første gang i juni måned 2013.

I år deltog omkring 80 spillere fordelt på 4 pige hold og 2 drenge hold. Spillere såvel som trænere havde 2 rigtig hyggelige dage med masser af flot fodboldspil på trods af det meget våde vejr om lørdagen.

Stævnet er for ågangene U8 til U15 M/K. Vi håber, at endnu flere Billund hold vil deltage i 2012 stævnet.

Se billeder fra dette års stævne her : https://picasaweb.google.com/109426253195191996566/Ubberud#
Støt vores sponsorer!