| | FCM Superliga spiller Izunna Arnest Uzochukwu kommer til Billund Billund IF 3. maj 2011 - 20:07 af: H.P. Tirsdag den 10. maj kommer Izunna og 2 spillere fra FCM's fodbold akademi til Billund for at træne med vores U10 og U11 drenge. Spillerne fra FC Midtjylland ankommer ca. kl. 17:15 og gennemfører herefter 5 kvarters træning med alt fra opvarming, skudtræning og teknik til kamp.
Vi har tidligere haft besøg af spillere fra FCM. Blandt andre Danny Olsen, Jonas Lössl og Ken Fagerberg. Og det har altid været en stor oplevelse for vores spillere.
FCM fans har naturligvis deres FCM spillertøj på. Andre har klubtøj fra andre klubber for lige at markere sig :-) Men alle går frisk til øvelserne og vil gerne vise deres talenter.
Denne gang er det så Izunna, som er en boldstærk midtbanespiller med 30 kampe og 2 mål i denne sæson. Det bliver sikkert en oplevelse at se, hvad han kan med en bold.
Fra FCM fodboldakademiet er det denne gang Niklas Søgaard og Mads Aasgaard, der kommer og assisterer Izunna. som også selv er udklækket fra samme akademi. | |