Parolen var klar inden sæsonens sidste kamp. En sejr over Harte G & IF ville betyde en slutplacering på en flot 2. plads i puljen, mens et nederlag ville give en 4. plads.
Lad det være sagt med det samme. Drengene leverede en flot og disciplineret spillet kamp og vandt hele 6 - 0. (0 - 0). noget af det bedste, jeg har set i år!
Hele første halvleg var meget jævnbyrdig, og de to hold stod godt til hinanden, men vi burde nok ha' gået til pausen med en føring, da vi trods alt var farligst foran mål.
Harte G & IF lagde derimod bedst ud efter pausen. Jeg var ikke i tvivl om, at det hold, der scorede først, ville vinde denne kamp. Heldigvis kommer forløsningen. Matthias prøver fra distancen, bolden bliver rettet af og snyder målmanden. Forløsende 1 - 0! Derefter er der kun et hold på banen. Matthias netter endnu to gange og fulbyrder et vaskeægte hattrick! Kanon flot. Med to mål af Bekker og et af Frederik W. er succesen i hus. Drengene gav det - for U-14's vedkommende - rekordstore publikum en super oplevelse og et brag af en kamp, hvor sejren ikke var et mål for stor.
Tak til publikum for den store opbakning. Det giver lige de sidste 5%.
Jeg kunne skrive: "ingen nævnt, ingen glemt", men jeg synes, at alle leverede så god en indsats, at jeg bliver nødt til at nævne:
- Jacob T. som en bundsolid ankermand i målet med mange gode indgreb i feltet, der gjorde at 0'et blev holdt.
- Frederik W. i sin bedste kamp lang tid. Plus et flot mål.
- Nicki "Speedy". Jeg tror ikke, der findes en hurtigere "stopper". Ham var der ingen, der løb fra i dag. Hentede mange af deres friløbere.
- Christian med elegance og godt overblik i det centrale forsvar.
- Frederik J. var som sædvanlig en kanon i forsvaret. Der var ikke meget, der kom forbi ham i dag
- Jeppe med sine gode afleveringer og arbejdsiver på midtbanen. Det er guld værd.
- Mehran arbejdede flot på midtbanen og var med til at skabe nogen gode chancer.
- Thomas kæmpede på venstre midt, som gjaldt det en landsholdsplads.
- Mathias arbejdsiver på midtbanen er heldigvis flere gange større end ham selv. Og så et hattrick. Jamen........!
- Martin i gode 1 - 2 kombinationer og med i 3 af målene.
- Bekker skabte med sine gode driblinger konstant forvirring i modstandernes forsvar. Og to gode mål.
- Christoffer måtte desvære udgå efter kort tid pga. maveonde, men har i de andre kampe vist sit værd for holdet.
- Anders kommer ind og leverer en rigtig god indsats på midtbanen, selvom det er en uvant plads for ham.
- Jacob M. leverede en flot indsats i forsvaret. "Mig er der ingen, der skal løbe om hjørner med!" så det ud, som om han tænkte.
Tak for en god indsats, som gav den bedste placering til holdet nogensinde. Det gælder også Emil, Victor, Mike og Oliver, som ikke kunne være med i dag, men som har været i mange andre gode kampe, som har skabt grobunden for den flotte sæson.
Jonas og Jeppe fra U-13 hjalp os flot, da vi var i en trængt situation. Det sætter vi pris på.
Mvh.
HC Juncker