Vi regnede heller ikke med point mod "klassens duks", ubesjrede Sdr. Omme IF, som inden dagens kamp havde en målscore på 35-18 for 5 kampe. Men det fik vi helt sensasionelt lavet om på. Sdr. Omme IF blev sendt hjem med et nederlag på 6-2!
Kampen starter, som vi havde regnet med. Sdr. Omme IF har overtaget, men kun et par svage forsøg som ikke volder de store problemer for Jacob i målet. Efter 7 minutter slipper Oliver fri på et godt solo løb og bringer os i front med 1-0. Kanon! Sdr. Omme IF bliver ved med at være farlige og har et par nærgående forsøg, men stolperne og især Jacob redder flot for os. I det 28. min bringer Lasse os på 2-0 efter flot opspil i venstre side helt nede fra eget straffesparkfelt. En rigtig god måde at gå til pausen på.
I starten af 2. halvleg bølger kampen frem og tilbage, med Sdr. Omme IF som de mest nærgående, men vi har Jacob i målet, som dog er chanceløs i det 40. min på deres reducering til 2-1. Heldigvis taber vi ikke modet, men kæmper videre og da Mehran på en fræk vending i det 44. min. spiller sig selv i fri position står der pludselig 3-1 til Billund IF. Dejligt nu har vi dem! Men knap er bolden blevet givet op før Jacob må gå den tunge gang. Sdr. Omme har reduceret til 3-2 i det 45. min. Nu gældet det om at holde hoved koldt. Og det gør vi heldigvis, for blot to minutter senere i det 47. min. får Mehran efter en længere duel med en dobbelt så stor modstander tilkæmpet sig bolden og kan på smukkeste vis spille Oliver fri: 4-2.

Sdr. Omme går herefter helt i stå, og da Mehran på et godt indlæg fra venstre side i det 53. min finder Mikes hoved står det 5-2. Velnok kampens bedste mål. Mike er igen er på færde minutet efter på et kanon solo gennembrud og gør det til 6-2, Godnat Sdr. Omme og kom godt hjem!
Super indstilling og kanon fight af alle!
Flot kamp drenge.
Mvh
Juncker