Opstart
Klubben annoncerer træningstider i Billund Ugeavis, når sæsonen starter. Herefter møder man bare op på træningsbanerne ved Billund Idrætscenter til første træning.
Hvis man får lyst til at starte efter sæson start, kan man ligeledes møde op til ens respektive holds træningstid og henvende sig til træneren.
Når en spiller har deltaget i 3 gange træning, skal der betales kontingent.
Gå til Online tilmelding via dette link
Kontingent
Kære fodboldspillere og forældre i Billund IF - Fodbold
Så er vi i gang med efterårssæsonen 2011.
Billund Idrætsforenings fodboldafdeling har besluttet, at der opkræves kontingent halvårligt sådan, at udgiften fordeles over året også af hensyn til de forældre, hvis børn går til flere aktiviteter.
Der kan fortsat opnås rabat på kontingentet, såfremt man vælger at hjælpe klubben med et arrangement.
Utrolig mange ville gerne hjælpe klubben, og det var rigtig dejligt. Vi fik dog ikke brug for alle hjælpere, og derfor kan der være nogle forældre, der undrer sig over, at de ikke er blevet kontaktet, selvom de fik rabat på kontingentet i foråret 2011.
Det er et faktum, at jo flere hænder, der hjælper, jo hurtigere går det.
Tilmelding og betaling foregå online via www.billundfodbold.dk. Kontingentsatsen fremgår af tilmeldingssiden, og er desuden anført nedenfor.
Vi gør opmærksom på, at ingen kan deltage i træning eller blive udtaget til kamp, hvis der ikke er betalt kontingent senest den 15. september.
Billund Kommune giver aktivitetstilskud til Billund Fodbold alt efter hvor mange spillere, der indberettes. Af hensyn til klubbens økonomi er det derfor vigtigt, at tilmeldingen indeholder de korrekte oplysninger.
Bemærk, at rabatten ikke kan modregnes ved indbetaling af kontingent, men tilbagebetales efterfølgende, når oplysningerne om hjælp er udfyldt via BI’s hjemmeside. Tilbagebetaling vil ske via kasserer Erik Madsen, Søndermarksvej 101, tlf.: 75 33 15 85, mail: erm@stofanet.dk
Vær opmærksom på, at du kan blive spurgt om at deltage i en aktivitet, som ikke er tilknyttet dit hold.
Satser for efterårssæsonen 2011
Børn- og ungehold
| Piger | |
| U6 til U8 | 325,00 kr. |
| U9 til U13 | 425,00 kr. |
| U14 til U18 | 475,00 kr. |
| | |
| Drenge | |
| U6 til U8 | 325,00 kr. |
| U9 til U12 | 425,00 kr. |
| U13 til U19 | 475,00 kr. |
Seniorer
| Herrer | |
| Senior: | 600,00 kr. |
| Damer | 400,00 kr. |