Billund IF
27. marts 2011 - 20:14 af: H.P.
Søndag havde Billund IF - Fodbold besøg af Målmandstræner Kresten Vedstesen fra FC Midtjylland. Kresten har stor erfaring i arbejdet med unge målmandstalenter både fra AGF og fra DBU ungdomslandshold. Bla. har Kresten tidligere arbejdet med 'vores egen' Michael Ravn, som i dag går på FCM's Fodbold Akademi.
I det gode forårsvejr fulgte ca. 15 Billund trænere med i Krestens øvelser med de 12 friske U10 til U14 piger og drenge, som hellere end gerne ville tilbringe søndag formiddag på banerne ved Billund Idrætscenter.
Målmænd og trænere blev ført igennem alt lige fra korrekt fodstilling, armstilling, udkast, opsamling, tyngdepunkt, udgangsposition, forspænding osv. osv i de mange øvelser, som Kresten kørte igennem i løbet af 2 timers træning. Målmændene fulgte rigtig godt med på trods af, at de konstant blev udsat for nye spændende og udfordrende øvelser.
Trænerne sugede til sig og diskuterede, hvordan vi kan skabe et godt udviklingsmiljø for de målmænd, der alt for ofte bliver glemt i den daglige træning. Det var tydeligt, at de 12 målmænd nød at træne sammen med flere 'af samme slags' :-)
Kig på billederne i dette galleri og se med egne øjne de glade målmænd på arbejde.