761

Serie 3. Optakt til den nye sæson

Billund IF
16. januar 2011 - 14:46 af: H.P.

Så er vi ved at være klar til den nye sæson. Vi starter lørdag den 5. februar kl. 14:30-16:00 til en omgang let træning og ca. kl.16:30 serveres der suppe i cafeteriaet. Der vil også bliver orienteret om nye tiltag til sæsonen, samt information omkring Barcelona turen.

Vi spiller jo serie 3 i denne sæson, og vores pulje inddeling er kommet, og her kommer der en lille kommentar til holdene:

Egtved: Nr. 6 i sidste sæson i serie 3, et meget ungt hold, som indeholder store udviklingsmuligheder.

Brørup: Nr. 5 i sidste sæson i serie 3, var slået sammen med Holsted i sidste sæson, men står i år på egne ben. Har tidligere vist stor styrke.

Føvling-Stenderup: Oprykkere fra serie 4 uden nederlag, meget stærk hjemmebane.

Hejnsvig: Nr. 3 i sidste sæson i serie 3, er på sine bedste dage meget stærke og må aldrig undervurderes. Spiller helt klart med i top 3, hvis de kan stille med det samme hold til alle kampene.

Fynslund: Nedrykkere fra serie 2 sammen med os. Sætter ikke mange point til på hjemmebane og dør altid med støvlerne på. Har fået ny træner, og laver han samme nummer, som han gjorde med KSC, ender de i top 2.

Rødding: Nr. 4 i sidste sæson i serie 3, en ubekendt størrelse, med en stærk hjemmebane.

Vamdrup: Nr. 2 i sidste sæson i serie 3, meget stærk hjemme.

Altså mange nye hold til denne sæson, og vi kommer til at arbejde hårdt, hvis vi vil tilbage til serie 2. Specielt bliver vores udekampe svære, da rigtig mange af holdene henter deres point hjemme.

Vores trup ser dog ud til at være intakt fra sidste sæson, så vi vil absolut spille med i top 3.

Med venlig hilsen

Carsten Thomsen og Jens Schønemann


(fra sidste års såsonstart)