761

Sneboldkamp på Stadion

Billund IF
23. januar 2010 - 23:00 af: H.P.

Senior: I bidende kulde tog herrer senior fat på forberedelserne til den nye sæson med træningsopstart på de snedækkede baner.

I alt var 17 spillere dukket op, og 7 havde meldt afbud til dagens træning med efterfølgende suppe. Dette antal var træner Jens Schønemann godt tilfreds med vejret taget i betragtning.

Det var ikke glidende spil og lækre detaljer, der blev vist i den 5-10 cm. dybe sne. Men den første træning skal traditionen tro foregå udendørs, ellers har man ikke fortjent suppe bagefter, udtaler Jens.

Træningen vil dog det næste stykke tid foregå indendørs, indtil det er muligt med fornuftig træning udendørs.

Herunder lidt stemningsbilleder fra træningen: