| | Stolt formand for Billund IF Fodbold Billund IF 27. juni 2011 - 21:42 af: Brian Lund Det var en pavestolt formand for Billund IF Fodbold, der søndag eftermiddag drog hjem fra Ubberud på Fyn efter en weekend i fodboldens tegn. Med sig havde han nemlig en rigtig stor pokal. | Pokalen var en fairplay pokal. U11 til U15 piger og drenge fra Billund IF Fodbold, havde deltaget i et trekantsstævne med Ubberud og Brædstrup.
Ved afslutningsceremonien søndag eftermiddag fik alle spillere udleveret en medalje, og de hold, der havde vundet deres pulje, fik en stor flot pokal. Da alle medaljer og pokaler var delt ud, stod der kun
en' tilbage - den største - fairplay pokalen!
Den blev overrakt til Billund for fairplay i kampene, både fra spillernes og træners side, men bestemt også for alle de forældre, der havde trodset regnen og var kørt til Fyn for at se "vores" piger og drenge spille i et særdeles velorganiseret stævne i Ubberud. Jeg er stolt over hver en spiller, træner, holdleder og tilskuer, der "vandt" denne pokal til Billund. Vi har bestemt noget at bygge videre på, og vi glæder os allerede til at deltage i stævnet igen næste år, smiler Brian Lund, formand for Billund IF Fodbold.
Pokalen vil få sin plads i Hallen ved indgangen til fodboldafdelingen. | | |