761

Tag med Billund IF og FCM til pokalfinale i Parken den 13. maj (Kr. Himmelfartsdag)

Billund IF
3. maj 2010 - 21:04 af: H.P.

Billund IF - Fodbold samarbejder med FC Midtjylland bla. inden for træner- og talentudvikling. Som de fleste måske ved har FCM haft et forrygende forår og har rykket væk fra nedrykningsstregen i Superligaen og kvalificeret sig til Pokal finalen mod FC Nordsjælland, Kr. Himmelfartsdag i Parken. Massiv opbakning til FCM i parken er vigtig - vi skal være holdets 12. mand der kan være med til at sikre FC Midtjylland sit første trofæ.

POKALFINALE

FC Midtjylland - FC Nordsjælland
Torsdag den 13. maj 2010 kl. 17.00


Billund IF - Fodbold har valgt at koordinere denne tur i samarbejde med FCM. Og har derfor oprettet 2 hold som man kan tilmelde sig online via http://www.billund-if.dk/menu/1/TilmFodb.html . Er man f.eks 1 voksen og 2 børn, skal man lave 3 tilmeldinger/betalinger.

Priser:
Voksne: 550,-
Børn under 18 år: 450,-

Hvis der er 50 tilmeldinger til turen booker vi selv en bus fra Billund og så kan vi refundere 100,- per deltager. Så kom ud af hullerne og bak op om FCM :-)

Hver aften vil vi offentligøre antallet af tilmeldinger her på hjemmesiden

NB: Børn u/16 skal rejse ifølge med en voksen.

Pakken indeholder:
- Bustransport til og fra Parken
- Pokal T-shirt (Str. M til alle børn (U/18) og XL til alle voksne)
- Opvarmningsarrangement i Fælledparken (Starter kl. 14:00)
- Billet til kampen, der starter kl. 17:00 - unummererede siddepladser på Danske Spiltribunen

Afgangstider er præcise og skal overholdes. Også hjemad, hvor de, der der ikke er kommet på aftalte tidspunkt, selv sørger for egen hjemtransport.

Seneste tilmelding til dette arrangement er Torsdag den 6. maj 2010 via online tilmelding (Ovenstående link)   

Støt vores sponsorer!