761

Trænerafslutning i Billund IF Fodbold

Billund IF
27. juni 2011 - 22:08 af: Brian Lund

Fredag den 17. juni blev endnu en dejlig aften på Billund Stadion. I forbindelse med den sidste Senior Serie 3 hjemmekamp, havde bestyrelsen i Billund IF Fodbold arrangeret afslutningsfest for alle trænerne. Trænerne havde også fået mulighed for at tage familien med på stadion. I alt 84 mennesker havde takket ja til at deltage.

Arrangementet startede kl. 18.00 med grillpølser og fadøl til de voksne og franske hotdogs og sodavand til børnene. Under spisningen spillede Billund Oldboys lokal brag mod Grindsteds "gamle drenge" forstærket med et par gamle spillere. Resultatet taler vi ikke om, smiler Brian Lund, som er formand for Billund IF Fodbold.

Kl. 19.00 var dømt fodbold brag mod Føvling/Toftlund. I alt ca. 120 tilskuere var vidne til en særdeles velspillet og underholdende kamp, og da dommerens slutfløjt lød, stod der 7 - 1 på måltavlen. Dejligt at slutte ordentligt af på hjemmebane foran så mange tilskuere udtalte træner Jens Schønemann efter kampen. Jens fortsætter i øvrigt som 1. holds træner efter sommerferien, og målsætningen her er helt klart Serie 2.

Flemming Nørbygaard fra SportMaster i Billund var i dagens anledning mødt op med en "stor" check. Checken var bonus af fodboldafdelingens køb hos SportMaster og blev overrakt til materialeansvarlig i Billund IF Fodbold, Robert Mortensen.

Både Flemming og Robert takkede hinanden for godt samarbejde gennem årene, og fodboldafdelingen modtog med glæde checken.



Kommunens iver efter at spare penge har også ramt fodboldafdelingen. Tilskud til bl.a. opkridtning af baner og til trænerkurser er fjernet. "Salg" af stadion navn (kun navnet) er blevet afvist, selvom vi havde en sponsor, der gerne ville støtte os. Derfor har vi brug for alle de penge, som vi kan samle sammen, fortæller Brian Lund. "jeg tør slet ikke tænke på, hvilke udfordringer vi måtte have, hvis ikke vi boede i Børnenes Hovedstad"? så ville det blive lige så dyrt at spille fodbold som at gå til dans, smiler han.

En del af pengene var allerede blevet brugt. Vi har sammen med Hallen investeret i et nyt anlæg og fire nye højttalere, som spillede lystigt i aftenens pauser og efter kampen. Billunds lokale lyd specialist "MAVT" har givet os et rigtig godt tilbud. og vi har længe ønsket, at kunne skabe lidt mere stemning før og efter kampene, som spilles på stadion. Det glæder vi os til at vise frem for hele byen til den nye sæson.

Nu glæder vi os til lidt sommerferie, og så er vi klar igen med en udsolgt DBU fodboldskole i uge 31.
Støt vores sponsorer!