Herefter blev reglerne for indefodbold studeret. Hidtil havde vi trænet i idrætscenteret uden bander. Vi fik byttet med et andet hold, således vi inden deltagelse i stævnet fik trænet 2 gange med bander - hvilket svarer til 2 timers træning.

Lidt før kl. 11.00 lørdag den 23. januar mødte 7 piger klar til kamp. Nervøsiteten var til at få øje på - under opvarmningen og den efterfølgende snak var der mange fingre i vejret - men de kunne ikke huske, hvad de skulle spørge om, når det blev deres tur. Endelig blev klokken 11.30 og der blev fløjtet op. Puljen bestod af 4 hold, og der blev spillet 2 kampe mod hvert hold. En kamp varede 6 minutter. Det var første stævne, hvor vi skulle prøve kræfter med hold, vi ikke møder i udendørsturneringen, det er jo altid spændende. Jeg kunne godt se, pigernes øjne fortalte mig, at modstanderne fra Hammel så skræmmende ud, de fleste var et hoved højere end de seje piger.

Vi startede på første kamp i puljen, og efter 2 minutter var vi foran 2-0. Om det gik for godt, skal jeg  lade være usagt, men modstande-ren udlignede til slutresultatet 2-2. Efter en kamps pause skulle vi møde de skræmmende piger fra Hammel. Men efter en lidt famlende start på kampen fik de seje piger styr på spillet. Trods 4 skud på stolperne og 1 skud på overliggeren måtte vi forlade banen med 0-0. Herefter leverede pigerne nogle gode kampe..... en uafgjort og resten blev vundet.

Puljen var færdigspillet, og alle hold skulle ind på banen. Præmierne blev uddelt begyndende med nr. 4.  Pigerne anede intet om, at de var blevet nr. 1, det gik først op for dem da de stod alene tilbage og var sidste hold, der skulle have præmie. De hoppede og dansede af glæde, en oprigtig 'sejrsdans'.

Både som træner og forælder var det en fantastisk oplevelse at se de glade piger. Pigernes glæde blev ikke mindre, da de fandt ud af, at de som puljevinder havde vundet en spilledragt fra Barcelona udover de søde ting, de fik som gevinster.

Grundlaget til puljesejren skal findes i pigernes gejst og ikke mindst vilje til at vinde og kæmpe for hinanden. Der blev simpelthen arbejdet stenhårdt med en fantastisk tro på, at det kunne lade sig gøre - hvor kan vi voksne lære meget af det.

Sejren bør ses i lyset af, at det er første gang, de 7 piger spiller på samme hold og kun med 2 timers træning i bagagen. Der er ingen tvivl om, at weekenden var ekstra god for de 7 piger ovenpå sådan en superpræstation.

Pigerne: kom til stævnet - så modstanderne - og sejrede efter en fantastisk indsats, de levede til fulde op til navnet - og fortjener i den grad navnet: "De seje piger".

Tak for flot indsats piger.