761

Zuni, Lössl og Fagerberg fra FC Midtylland på besøg i Billund IF

Billund IF
28. september 2010 - 22:44 af: H.P.

Tirsdag den 28. september 2010 havde Billund IF?s drenge årgang 1997, 1998 og 1999 set frem til de sidste par uger. For de kunne nemlig se frem til at deres daglige trænere var hensat til sidelinjen mens de trænede med professionelle fodboldspillere fra FC Midtjylland.

Vi skulle have besøg af Zuni Trosborg fra FCM Akademiet og Ken Fagerberg og Jonas Lössl henholdsvis angriber og målmand i FCM Super Liga truppen.


Inden spillerne ankom til Billund stod drengene og små snakkede med hinanden; hvad for en bil mon de kommer i? Er det mon FCM bussen? Og et par andre drenge diskuterede hvorvidt Jonas Lössl var helt uden chancer ved et par af målene i lørdagens kamp mod FCK, eller ej. En af dem kom dog frem til de jo lige kunne spørge Jonas hvad han selv syntes når han kom!

De 3 FCM?ere kom meget præcist kort før kl. 17.00. Drengene var på plads på træningsbanen, og mens jeg fulgte FCM?erne ud til banerne havde de mange spørgsmål til drengenes alder og evner og klubbens niveau i al almindelighed. Jo, de ville være forberedte på den opgave der ventede på dem.

Ude på banen var det bare med at komme i gang. På med støvlerne og så hilse pænt på drengene som herefter blev inddelt i 3 grupper. Nu var det Zuni, Ken og Jonas der kørte træningen og drengene var meget opmærksomme på at lære øvelserne og gøre sig godt bemærket. Sjældent har vi sådan nogle ?tændte? drenge til opvarmning?.

Så gik øvelserne over i afslutningsøvelser og tekniske prøver. Bla. var alle spillere igennem en af prøverne fra FCM's teknikmærke program. Det er en kegle bane der skal dribles igennem på tid. For at opnå 'Guld' skal man igennem banen på under 35 sekunder, under 41 sekunder for at få 'Sølv og under 47 sekunder for at få 'Bronze.


Få drenge opnåede Guld, og lidt flere fik sølv. FCM?erne var også igennem banen. Zuni klarede det på 29 sekunder til drengenes store begejstring og Jonas Lössl klarede den på omkring 35 sekunder, men han snød vist også lidt undervejs. Han er jo også målmand :-)


Ken Fagerberg tog sin gruppe med på en stafet øvelse som virkelig bragte sveden frem på panden. Her skulle man blive ved med at tage spurter, hvor de langsomste udgik indtil der kun var en vinder tilbage.



Træningen blev sluttet af med små kampe. Da kampen i Jonas' trup endte uafgjort skulle den naturligvis afgøres på straffesparks konkurrence med Jonas Lössl i målet. Så her var der virkelig nogle drenge der så 'Super Ligaen' i øjenene, mand mod mand - Billund IF mod Lössl! Jeg vil ikke komme ind på resultatet - men Jonas tog rigtig mange skud!


Til slut samledes vi til et fælles fotografering og Zuni, Ken og Jonas sagde farvel til Billund drengene.

Støt vores sponsorer!