761

Regionsfinalen søndag den 20/6 - 2010 for U 18 piger

Billund IF
6. juli 2010 - 22:10 af: Michael Vestergaard

Søndag den 20/6 kl. 11.30 drog vi af sted mod Hjerting til regionsfinalen for U 18 piger. Morgenen havde ellers budt på et afbud fra Nina N, som var faldet lørdag aften. Hun drog alligevel med, men kunne ikke spille.

Efter et kort stop på en rasteplads i Holsted, hvor Alberte pludselig var kommet i tanke om. at hun havde glemt sine fodboldstøvler, blev hendes mor så kontaktet og kørte af sted med det samme med dem.




Vi ankom kl. 12.45 til Nordvang skolen, fik hurtig klædt om og kom ud på banen. Her så vi det sidste af kampen mellem Bramming og Sædding/G som Bramming vandt 3-1. Vi fik varmet op og var klar til den første kamp mod Ribe BK. Dette blev en tæt affære med chancer til begge hold. Desværre måtte Alberte udgå efter første halvleg, idet de støvler hun havde lånt af Anne var for små. Vi fik en fortjent uafgjort mod Ribe BK.

Næste kamp var mod Sædding/G. Her var der hård fight og der var store chancer i begge ender. Det blev en tilfældighed som afgjorde kampen. Efter ca. 8 min af 1. halvleg fik Sædding et frispark uden for feltet. Dette sparkede de dygtigt  ind, helt oppe under overlæggeren. Da der ikke blev scoret yderligere vandt de så 1 - 0 over os.

Tredje kamp var mod Bramming. Det var nogle store fysiske spillere, så vi fik kamp til stregen. Der blev tacklet så det fløjtede og der blev givet skulderskub alt i alt en meget tæt kamp som endte 0 -0.

Sidste kamp den dag var mod Hjerting. Et hold vi havde set spille en del inden og et super godt teknisk hold.  De startede også med lyn og torden med hurtige kombinationer og skud ud fra. Men vi sad tæt på dem og fik dækket dem godt op så de blev mere og mere frustrerede. Vi holdt nullet til halvleg og i anden halvleg blev presset ikke mindre. Dette gav et par enkelte blottelser i deres ende men vi fik dem aldrig udnyttet på fornuftig måde. Det blev en kamp hvor vi var presset meget i bund mod klart det bedste hold den dag. ( De vandt også det hele senere).

Da pigerne så havde klædt om og været i bad kørte vi mod Marbæk plantage for at grille. Leif (Amalies far) førte an og fandt en hyggelig lille plads, tæt ved en sø og med bord og bænke. Her grillede vi så pølser og brød på den lille gasgrill som vi havde lånt af Kenneth Imerco. Det var en rigtig hyggelig og lang  dag, så mange af pigerne fik sig en lur på vej hjem.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Støt vores sponsorer!